Playa de Melenara

Playa de Melenara kortPlaya de Melenara ligger ved den lille by Melenara på østkysten af Gran Canaria. Hovedstaden Las Palmas ligger 13 km mod nord, mens den internationale lufthavn ligger 7 km i den modsatte retning.

Stranden
Playa de Melenara er flot og meget familievenlig strand. Den er derfor meget populær blandt både lokalbefolkningen og de forholdsvis få turister, som har opdaget den.

Stranden er 350 meter lang og gennemsnitlig 30 meter bred, hvilket gør den til en af områdets største strande. Den er dækket af finkornet lavasand, som er herligt at lege i for børnene. Vandet er relativt lavt, og ofte roligt. Ved vind fra øst kan der dog forekomme bølger, og de kan blive kraftige.

Playa de Melenara Gran Canaria

Stranden har mange faciliteter som brusere, toiletter og livredder. Der er dog ingen solsenge og parasoller. Der er specielle faciliteter til handicappede, herunder kørestolsbrugere.

Bag stranden ligger der en stor gratis parkeringsplads. Tæt på parkeringspladsen er der et stort område med borde og bænke, hvor familien kan nyde sin medbragte mad. Bliver børnene rastløse, så er der en stor og flot legeplads, som de kan tumle rundt på.

Melenara

Vi man hellere have maden serveret, så er der et stort udvalg af restauranter lige bag stranden, og i begge sider af stranden. Den bedste er fiske- og skaldyrsrestauranten La Rubia, der ligger i strandens venstre/nordlige side

Melenara by
Melenara er en livlig lille by, der bærer præg af, at den ligger ved en populær strand.

Neptune
Neptune som står foran stranden

I forhold til sin størrelse har den nemlig mange restauranter og caféer, især ved stranden. Der ligger også andre små butikker rundt omkring i byen og et større supermarked. Hoteller er der ikke nogen af, men der ligger et hostel, som hedder Hostal Albacar.


Med Bravo Tours til Gran Canaria
Spar op til kr. 3.000 pr. person


Playa de Melenara kort
På kortet ses Playa de Melenara lige nord for stranden Playa de Salinetas. Længere mod nord ligger strandene Playa del hombre og Playa la Garita.

Back to top button